Prosaisten Jeppe Aakjaer

Prosaisten Jeppe Aakjær
(Digteren Jeppe Aakjær, 2)
Jeppe Aakjærs prosa er benhård realisme. Barske hverdagsskildringer af det kummerlige liv som landarbejder eller husmand er sat i stedet for digtenes lyse sommernætter og viber over engen. Prosaen er præget af en dyb social indignation på almuens vegne, og det er her, Jeppe Aakjær viser sig som socialist og samfundsrevser. Læs om indignationen og romanen Vredens Børn nedenfor.
Da Jeppe Aakjær indledte sit skønlitterære forfatterskab med romanen Bondens Søn i 1899 havde han i en længere årrække boet i København. Her havde han oplevet den tidlige industrialisering på nærmeste hold, han havde stiftet bekendtskab med den nyeste litteratur, han havde levet det moderne liv i byen langt fra det bondemiljø, han var vokset op i. Det var derfor naturligt, at hans første roman kom til at handle om en bondesøns opbrud fra samme miljø og hans udfrielse af dets snærende religiøse bånd. Jeppe Aakjær så romanen som en udstrakt hånd til husmænd og landarbejdere, karle og piger hjemme på Skiveegnen; han viste dem i romanen en anden livsopfattelse, en friere og mere åben tilgang til livet, som de kunne gribe og bruge, hvis de ville.		Bondens søn blev gennembrudsbogen, som samtidig satte kursen: væk fra København - hjemad.	Lyrikeren (1) Agitatoren (3) Lokalhistorikeren (4)
Hans Nikolaj Hansen: Kvinder på heden. 1881.		Jeppe Aakjær var dog allerede tidligt klar over, at hans opgave som forfatter ikke var at ændre hjemegnens mennesker. Han skulle holde sig langt fra moraliseren og bedrevidenhed. Han skulle ikke docere og fortælle, at der fandtes en anden og bedre tilværelsen uden slid og slæb uden for det til tider snævre bondemiljø. Han skulle derimod beskrive disse menneskers særpræg og stadige livtag med tilværelsen.
Novellesamlingen Fjandboer fra 1901 opfylder dette krav ved at være et galleri over mennesker fra Fjends. Og det er ikke et lyst og lykkeligt galleri. Fortællingerne er gennemsyrede af sorg, denne "fælles, almenmenneskelige, allestedsnærværende Sorg, der kjender hver plet på Jorden og ved at finde sit Offer, " som Jeppe Aakjær formulerede det. Vi møder den i mange situationer. Når den unge mand ved et uheld sender sin gravide hustru i druknedøden, og når husmanden må opgive sin egen gård og blive daglejer for gårdmanden. Sådan ser livet i Fjends herred ud, når Jeppe Aakjær indtager rollen om iagttager og observatør og beskriver livet og menneskene uden at moralisere ...		Gamle Pæ Krestjan fra Bilstrup
Jens Vige: vinder hakker lyng. 1906		Og dog. Der var mere i det end som så. Der var politik i fortællingerne. Jeppe Aakjær havde det ambitiøse mål at sætte fokus på de kummerlige forhold, landarbejdere, husmænd og tyende levede under i sidste halvdel af 1800-tallet og i sidste ende at få disse forhold ændret. Det var især med romanen Vredens Børn fra 1904, at Jeppe Aakjær tog fat i denne opgave.
Vredens Børn Hovedpersonen i Vredens Børn er drengen Per, der som 11-årig bliver sendt ud at tjene. Slid og slæb, prygl og for lidt at spise. Historien er skrevet på en kraftig indignation over de forhold, man byder den unge Per. Hør, hvordan Jeppe Aakjær beskriver Pers karlekammer hos gårdmanden Bertel Nørgård:
		"Egentlig danned det ikke noget rum for sig, men flød i bogstavelig forstand sammen med hestestalden, fra hvilken det kun adskiltes ved en på flere punkter gjennembrudt lervæg. Hellere end at forvirre folks begreber med betegnelsen "kammer," burde man kalde det for en bås eller karle-bøvl, som man nåed frem til over en stinkende sø af flydende dyre-ekskrementer" (Vredens Børn 1904/1986 s. 75).
Christen Dalsgaard: Hyrdedreng med får. 1877		Per tjener på forskellige gårde og vækkes langsomt politisk. Han stifter bekendtskab med de socialistiske ideer, og han begynder at agitere, sætter sig op imod gårdmænds behandling af tyendet og ender af samme grund med at være bandlyst som arbejdskraft alle steder. Ved romanens slutning forlader han Danmark til fordel for mulighedernes land, Amerika.
Vredens Børn fik den effekt, Jeppe Aakjær havde håbet. Den startede en voldsom debat om tyendets forhold, og fra regeringens side blev der nedsat en tyendekommision, der havde til opgave at revidere tyendeloven. Det var dog en undtagelse, at en fortælling på så håndgribelig en måde fik konsekvenser for menneskers dagligdag. Jeppe Aakjærs betydning som prosaist skal findes i den mere indirekte påvirkning. Han gav en overset befolkningsgruppe mæle i fortællingerne; husmænd og landarbejdere, karle og piger fik deres dagligdag beskrevet og deres problemer sat under lup. De fik fortællinger at spejle sig i; de kunne identificere sig med Per fra Vredens Børn og måske se udveje gennem ham. Samtidig blev den del af befolkningen, der intet kendte til livet i et karlekammer i Fjends herred, introduceret til det slidsomme liv i landbruget. Oplysning og frihed. Det er kodeordene i Jeppe Aakjærs prosa.
< Lyrikeren			Agitatoren >
Med Jylland i hjertet (forsiden)	Jeppe Aakjærs samtid	Jeppe Aakjær og os	Mennesket Jeppe Aakjær