Lokalhistorikeren Jeppe Aakjær

(Digteren Jeppe Aakjær,4)

wpe21.jpg (4013 bytes)
"Et sogns historie er et lands historie," sagde Jeppe Aakjær. Det var hans overbevisning, at han ved at studere det lokale samfunds historie kunne give et fuldstændigt og dækkende billede af nationens historie. Jeppe Aakjærs indsats på det lokalhistoriske område skal i sær findes i hans arbejde som redaktør og skribent for Skivebogen. Historisk Aarbog for Skive og Omegn. Han skrev størsteparten af artiklerne til årbogen i årene 1910-1927 og udgav derudover lokal- og kulturhistoriske værker om Skive, Salling og Fjends. Læs nedenfor om Jeppe Aakjærs historiesyn og digtet "Historiens Sang."
Lyrikeren (1)

Prosaisten (2)

Agitatoren (3)

     Historiesynet

"Vor Fortid er den Rod, hvoraf vi er runden, og det har stor Betydning for os at være rodfæstet og at vide, at vi er det" (Skive Folkeblad 23.5.1912).

At kende sin historie var for Jeppe Aakjær helt centralt. Gennem historien lærer vi om os selv, om den fortid, vi deler med andre, og den udvikling, vi er produkter af. Den historiske bevidsthed var i Jeppe Aakjærs øjne især vigtig for de svage i samfundet. Landarbejdere, husmænd og karle og piger rundt omkring på gårdene i Salling og Fjends kunne i historien spejle deres egne forhold og se, at historien har budt på mange forandringerne forandringer, der også kunne blive en realitet for dem selv, og som kunne forbedre deres vilkår. Historieskrivningen havde altså for Jeppe Aakjær også et socialt sigte. Den skulle ikke blot fortælle om og bevare en arv, den skulle også være forandringens motor.

Det handlede med andre ord om bevidstgørelse. Ligesom Jeppe Aakjærs fortællinger og digte beskrev en verden, der ellers sjældent fandt vej til litteraturen, kunne de lokalhistoriske værker og artikler vise et almuesamfund, som sjældent kom på skrift. Alt sammen var det med til at bringe landarbejderes og husmænds dagligdag og livsverden ind i bøgerne og give disse mennesker en ballast, der kunne hjælpe dem i deres kamp for bedre vilkår. For som Jeppe Aakjær sagde:       
        "Den egentlige Historie foregaar i Lo og Lade, i Dagligstue, Bryggers, ja, paa hver lille Firkant, hvor paa der lever Mennesker, og de tunge Redskaber, som vore Fædre brugte, bør gemmes, for at Efterslægten også derigennem kan faa et Indblik i Fortidens Levemaade" (Skive Folkeblad 23.5.1912).
wpe12.jpg (4807 bytes)  

Bonden var i Jeppe Aakjærs øjne den store historiebærer. Bonden havde opdyrket Danmark, han bar traditionerne og den historiske arv. Jensen og Nielsen og Pedersen og ikke konger og krigshelte havde stået bag Danmarks udvikling, og derfor var det på tide, at bonden fik sin retmæssige plads i historiebøgerne. Det er samme bonde, der optræder i digtet "Historiens Sang."

Jeppe Aakjær stakker hø på Jenle
         
"Historiens Sang"

Under et grundlovsmøde i Skive Anlæg i 1917 sang man for første gang Jeppe Aakjærs sang "Historiens Sang," måske bedre kendt under sangtitlen "Som dybest brønd gir altid klarest vand."

Digtet blev til under Første Verdenskrig og tegner et billede af Danmark som et idyllisk smørhul, lykkeligt på afstand af krigen og dens rædsler. Her sænker "Aftenrøden" "Fredens Korstegn" på Danmarks pande, her synger lærken, her drær rugen. Hør, hvordan Jeppe Aakjær tiltaler dette paradis:

     
             "Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug,

mens hele Verden brænder om din Vugge."

(Udvalgte digte, 1956)

 

Når Danmark sådan kan hygge sig i smug midt i et brændende Europa, hænger det sammen med den lange historie, landet bærer med sig. En "Arv af dybe, stærke Minder," der giver styrke, når verden går af lave. Vi har fået "Flinteøxen" og "Mosefundets Smykke," vi har fået "Kirkens Kvadre" og "hvert skimlet Skrift." Alt sammen er det med til at skabe den slægternes historie, der fortæller os, i hvilken retning vi skal gå. Historien er vores vejviser, der røber for os "en Flig af Livets Gaade," og som tager os ved hånden, når verden forgår i kaos omkring os. Derfor skal vi værne om vor historiske arv. Digtet slutter med billedet af "en ny Tids Bonde," der står på sin mark, mens himlen blåner, og rugen modner. Han bærer historien videre til næste generation og holder dermed traditioner i live, som kan værne nationen.

    
      
Læs selv digtet "Historiens Sang," der afslutter digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte, og oplev historie og landskab smelte sammen, og mærk nationalromantik for fuld udblæsning.
< Agitatoren    
Med Jylland i hjertet (forsiden) Jeppe Aakjærs samtid Jeppe Aakjær og os Mennesket Jeppe Aakjær