Tilbage til det jyske

(Mennesket Jeppe Aakjær, 4)

Opvæksten (1)

Opbrud fra  Aakjær (2)

Studenterårene (3)

Jeppe Aakjærs død (5)

wpe14.jpg (3831 bytes)
Jeppe Aakjærs drøm om at vende tilbage til den jyske natur  gik i opfyldelse, da Jeppe Aakjær sammen med broren Jens fik opført gården Jenle i Østsalling, cirka ti kilometer nord for Skive. Ideen var, at Jens skulle drive gården, mens Jeppe Aakjær skulle skrive. Der var indflytning i 1907, og Jeppe Aakjær kunne indtage gården sammen med sin bror og sin anden hustru, Nanna Aakjær, født Krog, med hvem Jeppe Aakjær havde giftet sig samme år.
wpe7.jpg (6286 bytes)
Det første foto af Jenle, taget 1907.
Jenle betyder ensom, hvad billedet jo også antyder.
Der gik dog ikke lang tid, før drømmen om det fælles liv på gården brast; økonomien var dårlig, og forholdet mellem Jens og Nanna Aakjær anstrengt. Gården gik på tvangsauktion i 1910, og Jens måtte forlade Jenle. Et konsortium overtog stedet, indtil Jeppe Aakjær i 1919 købte sig ud af konsortiet og derved blev eneejer af Jenle.

 


Uden broren til at tage sig af landbruget måtte Jeppe Aakjær tage del i gårdens drift. Nok havde han en bestyrer på gården, men det betød ikke, at han kunne lægge gårdens drift fra sig. Det ærgrede ham, for han var digter og ikke landmand. Hør, hvad Nanna Aakjær sagde i 1953:

"Jeppe var for lidt landmand og tog desværre ikke del i gårdens ledelse. Selvfølgelig var det galt. Den mand, der ikke leder sit landbrug selv, fortjener ikke at have en gård (&) Jeppe så mest skævhederne. Tit kom han ind til mig, når han havde været rundt for at se til. Og så ærgrede han sig frygteligt. Jenle var han nemlig glad for" (Aalborg Stiftstidende 17.1. 1953)."


At Jeppe Aakjær ikke kunne hellige sig digtningen fuldt og helt, kan man se, hvis man følger ham på en arbejdsdag, som den formede sig på Jenle. Ved halv syv tiden var han færdig med sit morgentoilette og begyndte sin morgentur rundt på gården for at se, om alt var i orden, om der skulle rives et sted, eller en mælkebøtte skulle hakkes om. Efter morgeninspektionen gik han i gang på arbejdsværelset med skrivning og læsning for hen på eftermiddagen at tage endnu en tur på gården eller i markerne. Aftenerne blev om vinteren tilbragt i stuerne på Jenle, hvor gårdens folk samledes for at høre Jeppe Aakjær læse højt og for at diskutere aktuelle emner. Om sommeren derimod blev der badet i fjorden, og Jeppe Aakjær spillede musik fra sin grammofon ud af Jenles åbne vinduer.
Aakjær vedblev at drømme om at overlade gårdens drift til en forpagter, så han selv kunne hellige sig den digtning, der var hans levebrød og lidenskab. I 1926 skrev han således om livet som ejer af Jenle:

"Jenle er mig næppe saa kær, som Folk tror. Naar jeg lagde de Glæder, den har skaffet mig, paa en Vægtskaal, Skuffelserne og Tabene paa den anden da vilde Glæderne vippes helt over Taget" (Skive Folkeblad 8.9. 1926)."

wpe9.jpg (4327 bytes)
Kom du lille kip' kal' - lad mig klappe dig
Kunne han blot finde en forpagter, til hvem han kunne sige: "Tag du nu rattet, mens jeg skriver mine vers," så var han ude over bekymringerne. Det lykkedes først i 1929 året før Jeppe Aakjærs død. Jenle var dog Jeppe Aakjær kær trods udtalelsen i Skive Folkeblad. Her realiserede han drømmen om det lykkelige familieliv sammen med Nanna Aakjær og børnene Solvejg og Esben. Og her genfandt han det landskab, der var drivkraften i det meste af hans digtning. Læs digtet "Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst" her er beviset for, at Jenle var andet og mere end skuffelser og tab.
Ved indflytningen på Jenle var Jeppe Aakjær et etableret forfatternavn i Danmark. Han befandt sig midt i sit forfatterskab; bag ham lå hans måske mest kendte digtsamling Rugens Sange og andre Digte fra 1906 og den både omdiskuterede og provokerende roman Vredens Børn fra 1904. Foran ham lå mere end tyve år, hvor der blev skrevet romaner og digte, erindringer, skuespil og lokalhistoriske tekster. Mere end tyve år med kreaturer, karle og piger, grammofonplader og rughøst. Mere end tyve år på Jenle som forfatter og gårdejer - mere det første end det sidste.
< Studenterårene
        
Jeppe Aakjærs død >
Med Jylland i hjertet (forsiden)
Digteren Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjærs samtid
Jeppe Aakjær og os